|
|
|
| rart at vide, at man ikke er alene. Jeg er weekenden mor til de 2, og har været det de sidste 11 år. smerten og det kæmpe afsavn vil altid være der,men det vil blive letter at kæmpe med. Det værste er den anden mor. Som i virkeligheden ikke er mor for dem, hun udnytter dem, det føler de ihvertfalde. Og faren siger de ikke er kærester, men hun siger noget andet. Jeg hader at det er hende, der skal bestemme om de skal klippes,hvilket tøj de skal have på, og hvad de må og ikke må. Håber andre har det på samme med. knus merethe |
|
|
|
Jeg kan ikke , rumme smerten og skammen over ikke længere , at have mit barn .
Han var mit èt og alt og nu er der intet .
Jeg er ikke "Jomfru Maria" Min X-weekendkæreste er Ikke Gud , ikke engang en god, gave til kvinder , nok nærmest en dårlig undskyldning for en mand og jeg er kun en kvinde , der mistede
boligen uden at have en anden , min kommune Ebeltoft /Syddjurs ( Repræsenteret af Erling Skovrider ,grinede af mig og sagde , at nu fik jeg aldrig min søn igen!!!!! )- ville, ikke hjælpe
mig med en bolig og så , havde min X-kæreste , bare ret til at søge og få , fuld forældre myndighed.
Hvorfor skal en mand , der kun har haft fælles forældre myndighed , have samme ret som en rigtig mand , der er gift med barnets moder og påtager sig et dagligt ansvar , for familien ?
Det må være fedt , at kunne leve med det , jeg gemmer mig bare .....
Jeg tør ikke bede om samvær fordi så risikerer jeg at stå med 5timer og dårligt kunne nå at få bus og rutebil frem og tilbage i månedsvis....Den eksamen kan jeg ikke klare hverken psykisk eller
fysisk (Har desværre kronisk bælggenløsning. ) den gang stress gad søn ikke!!!
Når min X-kæreste dør ,får jeg måske mit liv , igen det håber jeg . Hvad kan jeg ellers håbe?
Hilsen mette |
|
|
|
Tak fordi I har lavet denne side - jeg er netop selv blevet separeret og er lige p.t. weekendmor, hvilket får mig til at føle skyld over for mine børn - dejligt at høre om andre i samme situation
Knus Gitte |
|
|
|
| hej jeg var lige inde og se et smut da jeg har gidet mit barn til sin far og kæmper nu med min mor... og har mange dummer føglser i blandt.. og føler at jeg ikke har meget over skud til en hvær dag.. så det er rat at se det ikke kun mig der har det sådan.. linda |
|
|
|
| eg er også blevet weekendmor - et hårdt og hjertskærende valg for mig, fordi jeg skal undvære mine dejlige piger på 15 og 17 år - fordi jeg vælger min kæreste og mit nye job til. Pigerne siger til mig: "mor vi elsker dig jo ikke mindre fordi vi ikke bor sammen. Vi vælger bare at bo ho s far - som er i nærheden af skolen vi altid har gået i, vennerne vi kender og vores fritidsinteresser." "Mor - nyd nu at gøre noget godt for dig selv - og forfølg dine egne mål"".....Men nu er det en anden kvinde, der hører om mine pigers dagligdag, ikke mig - Pigerne har deres udfordringer hos deres far, der er funktionel alkoholiker - og som var den medvirkende årsag til vores skilsmisse - Men skal jeg bryde mine ungers rytme og hverdag op, bare for at de skal dække mit behov for nærvær sammen med dem - NEJ det skal de ikke - den har jeg nu fået på plads i hjernen og hjertet - men det er svært at forklare andre mennesker - at det er børnenes tarv der har talt , ikke mit. |
|
|
|
Kære Alle
Jeg hilser denne side velkommen. Blev weekendmor for 11 år siden, da min datter var 10 år. Det var så svært at tage beslutningen, det har været så svært at leve i. Forsvare og forklare, blive dømt af omgivelserne, været ked og savnet og tvivlet, igen og igen og igen. Jeg er dybt taknemmelig over at jeg stadig har et godt forhold til min nu voksne datter.
Mange kærlige hilsner
Pernille |
|
|
|
Jeg blev så glad da jeg fandt jeres side  Jeg blev weekendmor for et lille halvt år siden og har så frygtelig mange uafklarede tanker og følelser ved ikke at have mine børn hos mig hver dag mere. Jeg føler mig på ingen måde hel indvendig mere. da min eksmand og jeg gik hver til sit, ønskede han at børnene skulle have bopæl hos ham. Børnene stortrives hos ham og jeg kunne ikke gøre det bedre end ham, men selvom jeg ved de har det godt, så sidder skyldfølelsen som i beskriver og gnaver og afsvnet er meget stort. Jeg har været hjemmegående i nogle år mens vi har fået børn og var den primære forældre for børnene og havde det største ansvar dengang da deres far har passet sin karrierre. Så det er en kæmpe omvæltning for mig at gå fra det liv dengang og til min nuværende situation  Jeg er bare så lettet over at finde ud af at der er flere i min situation, så føler man sig ikke helt alene Kærligst Tina |
|
|
|
| Tak for en fin side, som sætter fokus på en overset gruppe. Det er tilsyneladende næsten tabu at være weekend mor. |
|
|
|
Jeg er weekendfar. Jeg synes indimellem, det er småsurt at være weekendforælder. Ville egentlig gerne have mine drenge hele tiden, men er også ved at starte et nyt liv og mener også, det er godt, de har deres mor. Hun og jeg samarbejder godt om børnene. Det gør mig forfærdelig ondt for alle, der slås med den anden om børnene, og for børnene.
Det er interessant, at der findes disse fordomme om kvinder og mænd. Selvfølgelig også meget forudsigeligt. Folk forventer som oftest, at man som weekendfar ikke kan klare at være aleneforælder eller ikke vil det. Det er lidt irriterende... Til jer mødre vil jeg sige, at det er fuldstændig ok at være weekendmor. Jeg har ikke dårlig samvittighed over at være weekendfar, og det behøver I nok heller ikke have, bare fordi I er kvinder. |
|
|
|
Hejsa
Jeg hørte om denne hjemmeside i TV i aftes(10/5)
Har aldrig tænkt på mig selv som weekendmor, men er på en underlig måde lettet over at der findes sådan et begreb.
Jeg har brugt flere år på at forliges med, at min søn på 17 år bor hos sin far - mest fordi jeg følte at jeg skulle forklare mig/ forsvare, at det var godt for min søn, uden at det skyldes at jeg er en dårlig mor...men et barn kan jo kun være et sted af gange. Så tak for dette nye ord og for at jeg nu er en del af en gruppe og ikke " den eneste i verden"
venlig hilsen Ditte |
|
|